Indvandreren i dansk litteratur og film
I Danmark og Skandinavien er indvandreres rolle i film og litteratur stadig forholdsvis jomfrueligt territorium i akademisk henseende. En væsentlig grund er, at empirien så at sige synes at have manglet, og det er spørgsmålet – som denne bog på forskellig vis blandt andet forsøger at besvare – om indvandrerforfatteren og -instruktøren samt den kunst, der omhandler indvandring og kulturmøder, er et forholdsvis nyt fænomen i Danmark, eller om disse kunstnere og denne kunst rent faktisk har været en del, om end en mere eller mindre usynlig del, af den danske kultur i mange år.
Men hvorfor overhovedet beskæftige sig med indvandrerens rolle i dansk film og litteratur? Kan vi overhovedet tale om kunstnere med præfikset ”indvandrer” foran, er ”indvandrerforfatter” ikke en begrænsende og ekskluderende, ja måske ligefrem en chauvinistisk, betegnelse? Jo, på sin vis måske, men dette bringer os til den næste forudsætning. Den er af mere indholdsmæssig karakter og går på, at hvis det overhovedet skal give mening at beskæftige sig med indvandrerkunst, så må det være fordi denne kunst gør noget andet og mere (eller mindre), end den kunst, der traditionelt dominerer kanonlisterne og boghandlernes hylder. Og hvis den gør det, så vinder begrebsligheden legitimitet, for uden kategoriseringer kan vi som forskere ikke skabe overblik og opspore mønstre i de overordnede kulturelle og kunstneriske tendenser. Begge forudsætninger – begrebet ”indvandrer” i relation til kunstneren og kunsten og ideen om at denne kunstner og denne kunst gør noget andet, noget nyt – er centrale diskussionspunkter i denne bogs ni fyldige artikler om indvandreren i dansk film og litteratur.
