De intellektuelle
At være intellektuel er ikke en beskyttet titel. Det er heller ikke et erhverv. Alle og enhver kan virke som intellektuel, men det er de færreste, der får mulighed for det.
Første del af De intellektuelle redegør for den historiske udvikling i opfattelserne af den intellektuelle og de betydninger,figuren er blevet tilskrevet i den vestlige kultur i det 20. århundrede. Prominente navne er fx Karl Mannheim, Antonio Gramsci, JeanPaul Sartre,Virginia Woolf, Simone de Beauvoir, Edward Said, Frank Furedi, Stefan Collini og Patrick Baert.
Anden del udlægger danske intellektuelles historie i det 20. og 21. århundrede. To spor har været dominerende. På den ene side et kulturradikalt fra Georg Brandes til PH og på den anden side et konservativt spor fra Harald Nielsen og Arne Sørensen til Søren Krarup. Hal Koch og Villy Sørensen peger imidlertid med deres overvejelser over demokratiet på nye veje for velfærdssamfundet. Frisættelse bliver senere dagsordensættende i opgøret med konformismen, og samtidig opløser Elsa Gress og Suzanne Brøgger det mandlige monopol på at agere som intellektuel.
Bogen afsluttes med to kapitler om særdeles aktuelle problem stillinger: Hvordan gebærder de intellektuelle sig i en digitaliseret æra, hvor de sociale medier byder på nye udfordringer? Og er de intellektuelle i stand til at bevise deres værd under en coronakrise, der har kaldt på kulturel og politisk selvransagelse?
De intellektuelle er det første større værk på dansk om de stemmer, der er helt afgørende for den demokratiske debat.
★★★★ Berlingske, Bent Meier Sørensen
"…bogen er en intellektuel bedrift: lang, lærd og læseværdig"
★★★★ JyllandsPosten, Henrik Jensen
"Erik Svendsen har lagt et stort arbejde i bogen (…) “De intellektuelle” indbyder til diskussion. De intellektuelle er sjældent enige om så meget (…) Her er meget at være uenig i, og det er da stimulerende i en trist coronatid"
Se Erik Svendsen i interview om De intellektuelle i DR Deadline her