At fortælle verden

Normalpris 98,00 kr

Fortæl om hele verden, i alle genrer - og helst i en kronologisk orden! Denne opfordring er udgangspunktet for det kolossale fortælleprojekt, der fik titlen Törnrosens bok og havde den svenske romantiks mest brogede skikkelse, Carl Jonas Love Almqvist, som bagmand. Værket er en rammefortælling uden sidestykke i litteraturhistorien. Det udkom 1833-1851 i to forskellige serier i sammenlagt 17 bind og kom til at rimme kortprosa, romaner, lyrik, musik, opbyggelige skrifter samt politiske og poetologiske essays. I Törnrosens bok blev teksterne samlet, fremført og diskuteret af et fiktivt persongalleri, hvis største energi hentes af forhandlingerne mellem den excentriske adelsmand, herr Hugo med hang til det Hele, og den dæmoniske og undvigende digter, Richard Furumo.

Det fiktive projekt kredser om mulighederne for at fortælle og forklare hele verden fra ende til anden, og hele værket bliver dermed en fortløbende diskussion og udforskning af de forskellige kunstarters og genrers evne til at ramme sandheden om verden.

At fortælle verden er den første samlede undersøgelse af Törnrosens bok som helhed. Den griber fat i forholdet mellem rammen og de indlejrede tekster og diskuterer rammens forskellige funktioner i helheden. Det indebærer også en undersøgelse af mødet mellem ikke-poetiske og poetiske intentionaliteter, mellem ironi og alvor, helhedsstræben og fragmentæstetik og mellem de forskellige kunstarter.


Du vil måske også kunne lide