Talriget
Denne roman handler om ind- og udlandsdanskere. Den foregår i det 20. århundredes centrum og periferi, og dens hovedpersoner prøver at kante sig forbi hinanden i de store statsmænds riger og lande uden at tabe ansigt. Fortælleren er aldrig alene hjemme, han minder om en bi, der leder efter sin bisværm, og da han ved, at den sværmer for gammelt træværk, kører han ofte med Sydbanen og andre veterantog, der hurtigt får vinger og bliver til Zeppelinere, Storkfly og rumskibe. Undervejs møder han flammeskjorter, Grace Slick, Maurice Chevalier og Yeni Bulut. Romanen slutter som den begyndte, med det store A, som munden former sig til at sige, men aldrig får sagt, når man først sidder i tandlægestolen og ender med at slå bro fra Hvidovre over de tusind tungers Tyskland til resten af verden, lige fra Skamlingsbanken til Roms og Istanbuls syv høje, Amerikas og Canadiens guldgraverbyer, og ungtyrkerne begynder at slå revner i Iznikporcelænets tulipanmønster.