Stilhedsbilleder til et oprør

Normalpris 198,00 kr Udsalgspris 148,00 kr

Stilhedsbilleder til et oprør er et poetisk og visuelt flersporet værk fra en af vores mest eksperimenterende, kompromisløse digtere.

Digtene er koncentrerede, billederne kraftige, tonen kompromis- og hudløs. Motiverne i teksterne skifter mellem det politiske, det personlige, drømmende og universelle. Digtenes stemmer "sender" fra flere højder og vinkler på skift, som et kor af vidner, der fortolker vores tid.

Et ekstra spor udgøres af bogens fotografier, der både er kontrapunkt til teksterne, og selvstændige: billeder som digte. Naturen (ikke mindst i fotografierne) er det stadig muligt at gå i dialog med. Kulturen larmer tavst. Der kræves et vedvarende oprør. og oprøret forudsætter sit stille punkt, afsættet, et stilhedsbillede.

"fortæl mig

og jeg accepterer det ufærdige

i en blandet hånd

det fine det grove det altid virkelige

som brænder bag øjenlågene

de gennemførte eller de ødelagte scener
og

sammenhænge

båndene til dig og jer

fortæl mig"

"Lene Henningsen er stadig en original og fascinerende lyriker (…) fuldstændig sin egen med en original stil og en bemærkelsesværdig visionær kraft."
★★★★★ Peter Stein Larsen, Kristeligt Dagblad.