Passager

Normalpris 175,00 kr

I romanen er fortælleren som en bokser, der søger at vinde på point. I novellen er fortælleren som en bokser, der går direkte efter knockout. Og i begge tilfælde er den læser, som vil tage kampen op, en værdig modstander.
Er novellen som en boksering, er den også som et lukket rum, og for den bokseglade argentinske mesterfortæller Julio Cortázar (1914-1984) blev lukkede rum en besættelse. Elevatoren, flykabinen, korridoren og tunnellen er lige så mange udfordringer til fantasien. Godt fortalt bliver novellen en passage til andre verdener.
Med dette udvalg, der rummer prøver fra alle Cortázars novellesamlinger, får danske læsere lejlighed til at tage 11 runder med en af det 20. århundredes helt stor 'champs', plus et par essays om 'sansen for det fantastiske'.