Sartre mente, at mennesket er en passion inutile, og det er da muligt, at lidenskab i sidste instans er unyttig og forgæves, men undervejs er den uundværlig og livgivende.
Litterære lidenskaber I-II sætter sig for at vidne om en tilstand, som Thomas Mann har givet den bedste beskrivelse af: “Hengivelse i forening med erkendelse – lige netop det er passion”.
Det første bind indeholder læsninger af dansk lyrik fra Ingemann og Aarestrup til Signe Gjessing, en sektion om Johannes V. Jensen og en diskussion af vigtige begreber i fortælleanalysen.
Det andet bind foranstalter en løbende dialog med international filosofi og litteraturteori, ofte i forbindelse med markante digtere i tysk, engelsk og amerikansk litteratur, bl.a. Hölderlin, Rilke, Celan, Wordsworth og Stevens.
Indhold 1. Harold Bloom. Agonist 2. Litterær pathos. Fra Aristoteles til Bloom 3. “O du”. Tiltaleformer hos Ewald 4. At erindre entusiasmen. Revolutionens spor hos Hölderlin 5. Wordsworths digtning. En påskønnelse 6. Den skabende fantasis natur. Wordsworth 7. Poststrukturel, postmoderne, postpost … Teori, litteratur, læsning 8. Subjekt og intentionalitet. Fra nykritik til dekonstruktion 9. Paul de Man og den sublime kritik 10. Vejvisere i Kannitverstan. Dekonstruktion og moderne hermetik 11. Retorikkens rehabilitering og retorisk læsning 12. Lysningens stemmer. Tænkning og lyrik hos Heidegger 13. Arbejder, smerte og linje. Jünger og Heidegger 14. Fejlslagets allegorier. Linjer mellem Frankfurt og Yale 15. Organisk helhed og ironisk tid. Paul de Mans læsning af Romanens teori 16. “I can’t go on, I’ll go on”. Adorno og den moderne roman 17. Nordisk og europæisk moderne 18. Skræk, gråd, kommunion. Det sublime hos Burke, Adorno og Stevens 19. Intethedens metier og salighedens figurationer. Wallace Stevens
