Jacques Lacans (1901-1981) teorier om sprog og seksualitet, set ud fra en psykoanalytisk synsvinkel.I det ubevidste sker der noget. Der indtræffer noget, der tilhører en ikke-realiseret orden. Det ubevidste optræder som det ikke-fødte, dvs. som noget, der venter på at komme til. Det ubevidste er hverken til eller ikke til, men er en særlig tilsynekomst. Det ikke-realiserede kan evt. vise sig i form af et genfærd, som analytikeren må give plads til i analysen og acceptere at blive hjemsøgt af. F.eks. dukker der pludselig - i en kvindelig analysands store kærlighed til sin moder - en række dødsønsker op, som analytikeren må være parat til at tage imod og forholde sig til. Sådanne dødsønsker ligger ikke som et hengemt, fortrængt eller undertrykt materiale, men som noget, der endnu ikke er realiseret og formuleret. Det ubevidste bliver til i kraft af analysen. Analysen åbner derfor for det ubevidste, ikke i form af et fortrængt kar eller en sæk, men som noget, der venter på at blive født og komme til i en særlig pulseren.
René Rasmussen behandler i Lacans fire grundbegreber det ubevidste, gentagelsen, overføringen og driften.
