Jørgen Haugan

Hvorfor Henrik Ibsen ikke bliver forstået i Norge

Normalpris 298,00 kr

Mit litterære liv - og mine kampe - i den dansk-norske fælleskultur
Udkommer 9. september. Kan forudbestilles.

Hvorfor Henrik Ibsen ikke blev forstået i Norge er Jørgen Haugans akademiske selvbiografi, hvor han fortæller om det liv, han har levet, de bøger, han har skrevet, og de kampe, han har kæmpet, alt sammen inden for rammen af det kulturelle fællesskab mellem Danmark og Norge. Som født nordmand, men bosat i Danmark er han selv en del af denne fælleskultur. Men bogen rummer samtidig perspektiverende fortolkninger af en række af de værker som bogen omtaler.

En gang for længe siden – i 1966 – kom en norsk studerende til Københavns universitet. Her opdagede han, at den norske digter Henrik Ibsen havde dybe rødder i dansk åndsliv. Det blev i 1977 til en doktorafhandling, som ikke faldt i god jord i Norge, men derimod startskuddet til et heftigt norsk-dansk kultursammenstød, et veritabelt tordenvejr, som stadig fortsætter.

Den dybere baggrund for uvejret er den union, som bestod mellem Danmark og Norge fra 1380-1814. I norsk kontekst bliver den kaldt 400-årsnatten. Haugan ser det her som sin opgave at formidle kundskab om den litterære union mellem Danmark og Norge, som har holdt sig helt op til i dag, længe efter at den politiske union gik i opløsning. Bogen fokuserer således på problemet med den norske selvforståelse.

Men bogen omhandler også den norske digter Knut Hamsun, ligeledes et produkt af den dansk-norske fælleskultur, lige elsket i begge lande og med stor indflydelse, ikke mindst på danske digtere. Hamsuns nazisme skaber stadig et problem i norsk kontekst, hvor kunstnere helst skal være nationale forbilleder. Arbejdet med Hamsun satte Haugan på sporet af en dansk pendant. Mens Hamsun endte hos Hitler, endte Martin Andersen Nexø hos Stalin. Hvordan det kunne ske, vil man også kunne læse om her.

Jørgen Haugans akademiske liv begynder og slutter med værker om Henrik Ibsen. Men ingen af dem er faldet i god jord i Norge som følge af påpegningen af Ibsens rødder i den danske romantik og romantisme. Bogen belyser også Henrik Ibsens kærlighed til den dansk-norske digter Ludvig Holberg, hvis lod det var at udfolde sit forfatterskab før det skæbnesvangre år 1814. Holbergs betydning for Ibsen er derfor blevet glemt og fortrængt i den nationale rus efter unionsopløsningen i 1814. Bogens sidste tredjedel udgør derfor en indgående fortolkningsnøgle til forståelse af Ibsen i Haugans perspektiv.