Red. af Jens L. Jørgensen, Louise Mønster & Michael K. Schmidt

En ny kritik

Normalpris 248,00 kr

Udkommer 26. november

Hvad er litteraturkritikkens opgave og genstand i det 21. århundrede? Hvilke aspekter af den litterære tekst skal en kvalificeret læsning foku­sere på? Hvordan kan litteraturen engagere sig kritisk i den almene samfundsdebat? Og hvad er overhovedet formålet med at læse litteratur?

Disse spørgsmål forsøger 12 litterater fra Dan­mark, Norge og Sverige at besvare i denne bog. Med afsæt i den angelsaksiske nykritiks indtog i forskning og undervisning i litteratur i Skandina­vien i midten af det 20. århundrede diskuteres aktuelle perspektiver på og problemstillinger ved akademikeres, studerendes og forfatteres arbejde med litteratur.

Undervejs behandles en række fundamentale aspekter af litteraturundervisningen, herunder bevæggrundene for at lade medicinstuderende læse skønlitteratur, forholdet mellem sang­lyrik og bogtrykte digte, litteraturens bidrag til debatten om samfundsaktuelle kriser og meget andet.

INDHOLD
Mats Jansson
Bengt Holmqvist, nykritiken och F.J. Billeskov Jansen

Michael Kallesøe Schmidt
Instrumentaliseringen af nykritikken.
Litteraturpædagogisk debat i 1960’erne

Marianne Stidsen
Privatdetektiven som rollemodel.
Den fænomenologiske og hermeneutiske metodes langtidsholdbarhed

Stefan Kjerkegaard og Dan Ringgaard
Hvordan forfattere læser.
Et bidrag til postkritikken med læsninger i Karl Ove Knausgårds
Min kamp og Christina Hesselholdts Selskabet

Anne-Marie Mai
Empatisk læsning.
Om brug af digtning i narrativ medicin

Ole Karlsen
Det lyriske diktet, sangen og lyrikk-kritikkens objekt

Anker Gemzøe
På stationen.
Sansning og abstraktion med henblik på stationen
som modernistisk kronotop

Jens Lohfert Jørgensen
Bakterier (og vira) i dansk samtidslitteratur

Unni Langås
Poesi i krisens tid.
Fire dikt om 22. juli

Hans Kristian S. Rustad
Flyktningkrisen nå!
Om interaksjonelle strategier i Peter-Clement Woetmanns
Bag bakkerne, kysten. En klagesang

Louise Mønster
Præpositionernes filosofi.
Om Morten Chemnitz’ ordlivssyn