Den skabende sfære er en intertekstuelt anlagt afdækning af to umiddelbart vidt forskellige værker fra det 20. århundrede: Jan Kjærstads roman Homo Falsusog Sophus Claussens digt Digteren og Daarskaben. Begge læst med udgangspunkt i den kontroversielle amerikanske litteratur kritiker Harold Blooms teorier om angsten for indflydelse som en altafgørende faktor i den litterære skabelsesproces. I den intertekstuelle kulisse lurer Bibelen, Brandes, Baudelaire, Shakespeare og Joyce.
