Årstiderne på vers

Normalpris 298,00 kr

i danske digte, sange og salmer
Udkommer snart. Kan forudbestilles.


Vi synger årstiderne ind. Digtere og sangere lægger ord i munden på os, og med ordene kommer vi til bevidsthed om det, vi sanser. Årstiderne på vers viser, hvad det er ordene siger og gør.

Vi bruger årstiderne som billeder på sindstilstande og kan se foråret som symbol for vores jublende glæde og overskud og efteråret som udtryk for vores melankoli og græmmelse over livets forgængelighed. Årstiderne på vers viser mangfoldigheden og ensartetheden i de mange udtryk og fortolkninger, som man finder i gamle og nye digte, sange og salmer.

Selvom årstiderne ikke er hvad de har været, så går og kommer de stadigvæk og udgør en uomgængelig grundrytme i vores liv. Det er ikke kun klimakrisen, der ændrer årets gang, men også vores fortolkninger og erfaringer. Kristne fortolkninger står side om side med en naturvidenskabelig forståelse.

Og årstidernes rolle er meget forskellig, alt efter om de opleves på landet eller i storbyen. Årstiderne på vers beskriver de forskelligartede fortolkninger og sætter dem i historisk og aktuelt perspektiv.