Digte om at være ude over den første ungdom, om at være selvkritisk og selvironisk, om at være til den modne kærlighed og om at hvile i sig selv og sin elskede.
”forvildet blind rundt i dress man vaklende på træk i prøverummet forbi det uendelige dyb i spejlet op i udstyrsstykket af skyer jeg når ham aldrig om igen: jeg når ham det er larsen en overvægtig sweater sådan må man ikke tale sådan taler jeg: det er et verdensindre et simpelt barn under fyrværkeriet i tivoli smarte pletter der drypper ned gennem natten jeg står i kø for at komme ind til ham”
