Lysningen er en inderlig og bevægende dagbog: et forsøg på at genvinde en tro på livet gennem skriftens helende kraft. Gennem tanker om hverdagslivet i og omkring København, nu og da afbrudt af mindre rejser, med inddragelse af såvel digtere som forfattere, søger fortælleren at komme frem til en forståelse af, hvad det vil sige at leve i denne tid.
”Da jeg altid så ham stå og male uden bare en eneste gang at være forstyrret af mit nærvær, vidste jeg, at han ikke behøvede mere plads. Dengang havde jeg lovet mig selv, at jeg ville gøre mit arbejde med samme langsomhed, med samme årvågne nærvær: stille, upåvirket af andre, der måtte være i nærheden, i perfekt uafhængighed, uden anerkendelse, uden opmuntring, uden at forvente noget, uden at bekymre mig om at blive set eller opdaget.”
