Red. af Jacob Ølgaard Nyboe og Michael Kallesøe Schmidt

På højde med det uafklarede

Normalpris 278,00 kr

Marianne Larsens forfatterskab

Marianne Larsen nåede desværre ikke at se denne bog før sin død den 2. december; det er så uendeligt trist - men hun vidste heldigvis om den og har også bidraget med et digt. Den fine bog om et af Danmarks mest originale og blændende forfatterskaber, På højde med det uafklarede, udkommer til januar. Bogen er redigeret af Jacob Ølgaard Nyboe og Michael Kallesøe Schmidt og kommer vidt omkring i det store poetiske værk - men også forfatterskabets øvrige genrer - og helt frem til den sidst udkomne digtsamling, på en skala fra havblik til forestillinger om lettelsens suk fra 2024. Bogen er som redaktørerne skriver “et kærligheds- og beundringsbarn … båret af en overbevisning om, at Marianne Larsens forfatterskab er for vigtigt, mangfoldigt, omfangsrigt, unikt, sprogfornyende og indsigtsfuldt til ikke at være behandlet i en særskilt udgivelse som denne”. 

Du vil være savnet, Marianne!

”Vi bevæger os fra vidunderlighed til vidunderlighed. Som læser iagttager man med henført undren på én gang en hverdagsverden, genkendelig som billeder fra barndommen eller naturen og/eller en storby, og en fremskrevet eventyrverden, der bedst kan beskrives med ordene aldrig-før-set og lige-dukket-op-fra-drømmen. Ruten viste sig at ville et sted hen, som rummer uventede forbindelser og originalt sammensatte ord, der demonstrerer, at det er i sproget, sindets skælvende nyheder finder sted. Fantasien har taget magten, i en følsomhedens revolution, der ikke blot indebærer en ny sensibilitet, men en helt ny kunstretning, sindsrealisme.”

Ordene stammer fra Asger Schnacks karak­teristik af Marianne Larsens værk, der kan læses i bogen her – sammen med 10 andre forskere og kritikeres undersøgelser af et af Danmarks mest fascinerende og forundrende forfatterskaber.

Indhold

Pigen der var født med anlæg for surrealisme blandt andet
Af Dan Ringgaard

Stemmetilstedevær
Marianne Larsens første værker 1969-1972
Af Krista Stinne Greve Rasmussen

Cyborg Cinderella
Larsens poetiske transcendering af det kvindelige
Af Ana Stanićević

Politiske utopier i Marianne Larsens poesi
Af Peter Stein Larsen

På en skala fra overraskelsesgib til grin
Marianne Larsens morsomhedsteknikker
Af Erik Skyum-Nielsen

At tale tulipansk og blive englet med
Marianne Larsen og neologismerne
Af Jacob Ølgaard Nyboe

Marianne Larsen i frit løb gennem sommeren
Af Kamilla Löfström

Kaos og kosmos i frøperspektiv
Om Larsens børne- og ungdomslitteratur
Af Michael Kallesøe Schmidt”Kvasmesteren realiserer kosmos”

Kosmiske forbindelser som modmagt i Marianne Larsens
sene digtsamlinger
Af Erik Svendsen

Modstillingernes mester og forstyrrer
Læsninger af lyrikeren Larsen gennem 50 år og en lille kommentar-læsning
Af Johanne Gormsen Schmidt

Marianne
Af Asger Schnack

selvportræt/snapshot
Af Marianne Larsen


Du vil måske også kunne lide