Uforståelighed som æstetisk strategi

Visse litterære tekster fremtræder som uforståelige og afviser læserens forsøg på at tilegne sig dem gennem indlevelse og fortolkning. Denne type tekster provokerer læseren, som går til teksten med en forventning om, at den er en form for kommunikation. De genstridige tekster udgør derfor et særligt problem både i litteraturundervisningen og i forhold til den enkelte, almindelige eller professionelle læser, da de modsætter sig de gængse, kritiske analyseredskaber. Samtidig udgør teksterne også en udfordring, og læsningen af netop denne type tekster giver en særlig oplevelse. Den eksperimenterende lyrik accentuerer med sit radikale formsprog en generel problematik i forbindelse med læsningen af litterære tekster, nemlig at sproglige kunstværker ikke lader sig opløse fuldstændigt i en fortolkning eller ’oversætte’ til en anden form f.eks. analysens. Bag de radikale formeksperimenter ligger en poetik, der bevidst arbejder med værkets modstand og forholdet mellem tekst og læser.

I Uforståelighed som æstetisk strategi præsenteres forskellige tilgange til dette felt. I en teoretisk introduktion fremlægges en række synspunkter på den litterære tekst som genstand for fortolkning spændende fra en insisteren på det æstetiske udtryk over en kritik af den hermenutiske tilgang til poetologiske overvejelser over forskellige former for ulæselighed fremsat af praktiserende lyrikere.

Tilsammen giver læsningerne i bogen et indtryk af den æstetiske kompleksitet og selvrefleksion, som præger den eksperimenterende danske og amerikanske lyrik omkring årtusindeskiftet.