Vrangvendt

Normalpris 98,00 kr

Vrangvendt har omdrejningspunkt i et anoreksi-jeg med en indebrændt sorg og vrede, der ikke forgår.

Lotus Gregers kæmpede med anoreksi i alderen 12-24 år. Hun er i dag rask og får her sat ord på sine følelser og det hun selv beskriver som måden at misbruge sig selv på ved at bruge sin krop som sit panser, som sin kommunikative platform.

Forfatteren forsøger gennem en metaforisk perlekæde at visualisere en ”ikke-eksisterende” krop, et forvrænget sind og en sygdom, som æder en op indefra. Alt det grimme, alt det som har gjort så ondt (vreden, sorgen, følelserne) bliver forsøgt åbnet op gennem ord og bliver gjort levende med henblik på at kunne se alt det smukke i det grimme.

Digtsamlingen er ikke et opråb, men et budskab. Der ligger et kæmpe pres på den nutidige krop, et pres som kun forværres med tiden og unge har ofte et helt vrangvendt billede af deres krop og hvordan den skal se ud.

"Kvindens krop er tom
er et skelet omklamret af kødlapper,
kødlapper forklædt med dun

Dun på ælling

Blodårerne ligger som forgreninger,
som udposninger under huden,
de synliggør sig som kød i tarm,
har samme form,
samme længsel efter at komme ud

Kvinden vrider ord,
vrider sig selv,
hun er vrangvendt"


Du vil måske også kunne lide