Sartre mente, at mennesket er en passion inutile, og det er da muligt, at lidenskab i sidste instans er unyttig og forgæves, men undervejs er den uundværlig og livgivende.
Litterære lidenskaber I-II sætter sig for at vidne om en tilstand, som Thomas Mann har givet den bedste beskrivelse af: “Hengivelse i forening med erkendelse – lige netop det er passion”.
Det første bind indeholder læsninger af dansk lyrik fra Ingemann og Aarestrup til Signe Gjessing, en sektion om Johannes V. Jensen og en diskussion af vigtige begreber i fortælleanalysen.
Det andet bind foranstalter en løbende dialog med international filosofi og litteraturteori, ofte i forbindelse med markante digtere i tysk, engelsk og amerikansk litteratur, bl.a. Hölderlin, Rilke, Celan, Wordsworth og Stevens.
Indhold 1. Sakral erotik. Fra Winther til Bjørnvig 2. At skrive. Poetik fra Claussen til Gjessing 3. Kloder, juninætter og balkoner i kosmos. Fra Ingemann til Gjessing 4. Med og uden velsignelse. Bjørnvig og Benedicte i Pagten, “Anubis” og Ravnen 5. At skrive det andet. Natur og kosmos i Bjørnvigs lyrik 6. Afsindets tragiske passion. Bjørnvigs Nietzsche 7. Hen over årene. Gensyn hos Proust og Bjørnvig 8. Den moderne sjæls sindbilleder. Sarvigs kulturkritik 9. (Post)moderne påvirkninger. Pound i dansk litteratur 10. En krans af hvide rosenblade. Vinterrejse med Høecks Hölderlin 11. Sommersyner af forsvundne døde. Inger Christensens Sommerfugledalen 12. Johannes V. Jensen: Kongens Fald 13. Fremmede og andre andre i Jensens tidlige forfatterskab 14. Steder og livsveje i Jensens tidlige myter 15. Bylarm og spurvebad. Jensen ved Oehlenschlägers grav 16. Fokalisering. Hemingway, Jacobsen, Jensen, Dreyer 17. Upålidelighed. Stoiske begrænsninger i Blichers “Hosekræmmeren” 18. Karakter. Fatale forførelser hos Gyllembourg og Levison 19. Bevidsthedsstrøm og allusion. Branners “To Minutters Stilhed”